Consider two deeply appealing thoughts: first, that we experience external particulars, and second, that what it’s like to have an experience – the phenomenal character of an experience – is somehow independent of external particulars. The first thought is readily captured by phenomenal particularism, the view that external particulars are sometimes part of the phenomenal character of experience. The second thought is readily captured by phenomenal generalism, the view that external particulars are never part of phenomenal character. -/- Here I (...) show that a novel version of phenomenal generalism can capture both thoughts in a satisfying fashion. Along the way, I reveal severe problems facing phenomenal particularism and also shed light on the mental kinds under which experiences fall. (shrink)

It can seem incoherent to fully characterize fundamentality in terms of grounding, given that the fundamental is precisely that which cannot be fully characterized independently. I argue that there is no such incoherence.

I assume that there exists a general phenomenon, the phenomenon of the explanatory gap, surrounding consciousness, normativity, intentionality, and more. Explanatory gaps are often thought to foreclose reductive possibilities wherever they appear. In response, reductivists who grant the existence of these gaps have offered countless local solutions. But typically such reductivist responses have had a serious shortcoming: because they appeal to essentially domain-specific features, they cannot be fully generalized, and in this sense these responses have been not just local but (...) parochial. Here I do better. Taking for granted that the explanatory gap is a genuine phenomenon, I offer a fully general diagnosis that unifies these previously fragmented reductivist responses. (shrink)

This guide focuses on the content and form of excellent philosophical writing, with further comments on reading, thinking, writing processes, publication strategies, and self-cultivation.

Here I advance a unified account of the structure of the epistemic normativity of assertion, action, and belief. According to my Teleological Account, all of these are epistemically successful just in case they fulfill the primary aim of knowledgeability, an aim which in turn generates a host of secondary epistemic norms. The central features of the Teleological Account are these: it is compact in its reliance on a single central explanatory posit, knowledge-centered in its insistence that knowledge sets the fundamental (...) epistemic norm, and yet fiercely pluralistic in its acknowledgment of the legitimacy and value of a rich range of epistemic norms distinct from knowledge. Largely in virtue of this pluralist character, I argue, the Teleological Account is far superior to extant knowledge-centered accounts. (shrink)

This paper shows the smart walking stick based on ultrasonic sensors and Arduino for outwardly debilitated individuals. There are roughly 37 million individuals over the globe who are visually impaired as indicated by the World Health Organization. Individuals with visual inabilities are regularly subjected to outer help which can be given by people, trained dogs, or electronic gadgets as supportive networks for basic assistance. Thus, this played as the motivation to develop a smart cane white stick to survive these restrictions (...) which includes ultrasonic sensors at particular positions to the stick that gave data about nature to the client by initiating the signal sound and vibrations. We proposed minimal effort and light weight framework structured with micro controller that processes signal and alerts the visually impaired person over any obstacle, water or dark areas through beeping sounds or vibrations. The system comprises of obstacle and moisture detection sensors for process of receiving, processing and sending signals to the alarm system which finally alerts the user for prompt action. The system was designed, programmed using Java language and tried for exactness by the visually impaired. Our gadget can recognize obstacle inside the separation of around 2m from the client. (shrink)

A review of Michael Madary's book Visual Phenomenology.

Přibližně od druhé poloviny devadesátých let můžeme v sociálních vědách rozpoznat řadu tendencí, které nás opravňují hovořit o digitálním obratu v sociálněvědné praxi. Ačkoli důsledky digitalizace jsou pozorovatelné v mnoha oblastech sociálních věd, nejvýrazněji jsou zřejmě patrné ve znovuoživení očekávání spojovaných s tzv. dialogickým obratem a v diskusi rozpoutané kolem konceptu veřejné vědy. Tato studie vychází z kritického představení antologie a knihy-hypermédia Phillip VANNINI, Popularizing Research. Engaging New Genres, Media and Audiences. New York: Peter Lang 2012, 220 s.; Phillip VANNINI, (...) Popularizing Research [online]. 2012. Dostupné z: [cit. 4. 1. 2013], přičemž jejím cílem je zejména postižení souvislostí mezi digitálním a dialogickým obratem v sociálních vědách a vymezení vztahu těchto obratů ke konceptu veřejné vědy. (shrink)

We are grateful to Ganson and Mehta (forthcoming) for their reply to our defence of phenomenal particularism against the objections raised by Mehta in his (2014). Their reply clarifies the nature of their objections to phenomenal particularism and helps identify the locus of our disagreements. In what follows we aim to defend phenomenal particularism against the objections raised in their reply.

Tato studie je recenzní statí ke knize: Christian FLECK, A Transatlantic History of the Social Sciences: Robber Barons, the Third Reich and the Invention of Empirical Social Research. London: Bloomsbury Academic 2011. Z témat, jež rozvíjí Fleckova kniha, sleduje především otázku, jak velké americké nadace formovaly a profilovaly výzkumnou agendu sociálních věd. Je zde předvedeno, jak definice vědy prosazovaná ve dvacátých letech minulého století velkými americkými nadacemi zcela zásadně proměnila samotnou ideu výzkumu a přinesla mnohé institucionální inovace. Vztah filantropie a (...) sociálněvědního výzkumu je sledován jak v obecném smyslu, z hlediska formativních idejí ovlivňujících vývoj sociální věd a reálnou vědeckou praxi, tak i ve vztahu k různým národním tradicím, roli jednotlivých nadací a jejich aktivitám směřujícím k prosazení specifické koncepce vědeckého výzkumu. Pozornost je zde věnována zejména Rockefellerově nadaci, jejíž koncept „realistického" výzkumu významně ovlivnil institucionální dějiny sociálních věd. Studie se rovněž zaměřuje na styl psaní, jenž se uplatňuje v současných textech o dějinách nadací, zejména ve srovnání s dosud převažujícím důrazem na studium intelektuálních dějin sociálních věd. (shrink)

Today, Advaita Vedānta occupied a great area in Indian Philosophy. The fundamental notion of Advaita influences the thought of western thinkers. Even it has a significant impact on the theory of consciousness and the theory of Philosophical Psychology. Nevertheless, it has been a trend to treat Advaita Philosophy just as a spiritualistic one. It seems that there is no moral and virtual impact of Advaita Philosophy. This paper attempts to bring out the excellence and relevance of Advaita Philosophy in providing (...) ground for treating it as one of the best ethical theories. This paper will also focus on those Vedāntic codes, which seem very spiritualistic and will establish that they are not only spiritual but also moral. Most of the time, contemporary Indian Philosophy claims that the way how Materialistic Cāravāka Philosophy is inappropriate; Advaita Philosophy is, in the same way, incomplete to provide a solid ground for moral discourse. Whether Advaita Philosophy does not influence making a man ethical, or does this philosophy fail to bing out of the moral codes and guide a man to be an ethical one? Is there, state forwardly, no scope of morality? This paper is nothing but an analysis to unravel all these difficulties. (shrink)

The phenomenal particularity thesis says that if a mind-independent particular is consciously perceived in a given perception, that particular is among the constituents of the perception’s phenomenology. Martin, Campbell, Gomes and French and others defend this thesis. Against them are Mehta, Montague, Schellenberg and others, who have produced strong arguments that the phenomenal particularity thesis is false. Unfortunately, neither side has persuaded the other, and it seems that the debate between them is now at an impasse. This paper aims (...) to break through this impasse. It argues that we have reached the impasse because two distinct conceptions of phenomenology—a “narrow” conception and a “broad” conception—are compatible with our what-it-is-like characterizations of phenomenology. It also suggests that each of these two conceptions has its own theoretical value and use. Therefore, the paper recommends a pluralistic position, on which we acknowledge that there are two kinds of phenomenology: narrow phenomenology and broad phenomenology. The phenomenal particularity thesis is true only with respect to the latter. (shrink)

For patients under anesthesia, it is extremely important to be able to ascertain from a scientific, third person point of view to what extent consciousness is correlated with specific areas of brain activity. Errors in accurately determining when a patient is having conscious states, such as conscious perceptions or pains, can have catastrophic results. Here, I argue that the effects of (at least some kinds of) anesthesia lend support to the notion that neither basic sensory areas nor the prefrontal cortex (...) (PFC) is sufficient to produce conscious states. I also argue that it this is consistent with and supportive of the higher-order thought (HOT) theory of consciousness. I therefore disagree in some ways with Mehta and Mashour (2013), who argue that evidence from anesthesia mainly favors a first-order representational (FOR) theory, as opposed to HOT theory (and many other theories, for that matter). (shrink)

Many arguments against naïve realism are arguments against its corollary: disjunctivism. But there is a simpler argument—due to Mehta —that targets naïve realism directly. In broad strokes, the argument is the following. There are certain experiences that are, allegedly, in no way phenomenally similar. Nevertheless, naïve realism predicts that they are phenomenally similar. Hence, naïve realism is false. Mehta and Ganson successfully defend this argument from an objection raised by French and Gomes :451–460, 2016). However, all parties to (...) this dispute have missed the real problem with Mehta’s argument. As I see it, the real problem is twofold. First, despite his claims to the contrary, the experiences Mehta cites are phenomenally similar. Moreover, finding experiences that are in no way phenomenally similar turns out to be a difficult task. Second, there are motivated versions of naïve realism that are immune to Mehta’s argument. The upshot is that even if Mehta’s argument is sound, the most that it can show is that one version of naïve realism is false. (shrink)

Filozofie ve 20. století ztratila velkou část svých kompetencí a pro svou údajnou neužitečnost se stala terčem kritiky ze strany přírodních vědců. Vztah mezi filozofií a vědou lze řešit pomocí tří stanovisek, kterými jsou antiscientismus, konceptuální analýza a naturalismus. Obsahem článku je charakteristika jednotlivých přístupů a identifikace problémů, s nimiž se musí jejich zastánci potýkat. Autorovi se jako nejslibnější jeví Quinem inspirovaný naturalismus, podle něhož má veškeré poznání povahu syntetických aposteriorních výroků, a filozofie je proto kontinuální s přírodní vědou. Není (...) třeba obávat se zániku filozofie jako samostatné disciplíny, naturalismus může naopak přispět k dořešení mnohých filozofických problémů pomocí metodologie a poznatků přírodních věd. (shrink)

Studie pojednává o analýze a navrhovaném řešení problému „hodnotové neutrality" vědy německým kritickým racionalistou Hansem Albertem. Především Albert odmítá dvě vyhrocené pozice: novopozitivistickou ignoraci hodnotících soudů i jejich existencialistickou adoraci. Naopak se prostřednictvím takzvaných přemosťovacích principů snaží překlenout propast mezi poznáním na jedné straně a rozhodnutím na straně druhé. V návaznosti na Maxe Webera uznává princip hodnotové neutrality ve vědě, ovšem pouze v oblasti jejího objektového jazyka, neboť věda jako technologický systém výpovědí má pouze informativní, nikoli normativní charakter. To však (...) nevylučuje hodnocení v rovině předmětů věd a v rovině hodnotové báze věd. Dále se tato studie věnuje otázce hodnoty vědy o sobě a nakonec krátkému seznámení s Albertovým pojetím kritického racionalismu jako návrhu „způsobu života". (shrink)

Abstract -/- Artiklen gør op med en tolkning af Arendts teori om dømmekraft som bestående af to forskellige teorier; en om dømmekraft som umiddelbar skelneevne, og en dømmekraft som diskursiv fornuft. Denne tvedeling kan genfindes hos flere nulevende filosoffer, som Albrecth Wellmer, Jürgen Habermas, Richard Bernstein, Seyla Benhabib, hvoraf sidstnævnte ydermere associerer dem med de to filosofihistoriske dømmekraftbegreber, nemlig Aristoteles’ phronesisbegreb og Kants begreb om den refleksive dømmekraft. I sin rekonstruktion søger artiklen at komme bag om denne opdeling ved at (...) spore gennemgående træk i Arendts værk, som går på tværs af forholdet mellem handling og tænkning. (shrink)

Den filosofiske position konsekventialisme er ofte genstand for debat i filosofikredse, men alt for hyppigt opstår der misforståelser blandt de involverede, fordi de ikke er eksplicitte, hvad grundantagelser og væsentlige distinktioner angår. Denne korte artikel vil give en approksimation af, hvad der forstås ved konsekventialisme på et generisk niveau. Målet med artiklen er at klargøre nogle af de grundantagelser og distinktioner, som konsekventialister ofte benytter i deres teoridannelse, og som bør holdes for øje i ønsket om en frugtbar debat.

Denne artikel hedder ”Musikalske Omgangsformer”. Men den fortæller ikke så meget om, hvorledes musikalske omgangsformer tager sig ud, som den fører til et punkt, hvor musikalske omgangsformer bliver sigtbare og påtrængende. Snarere end at præsentere en teori om musikalske omgangsformer anviser den et sted, hvor en teoridannelse er påkrævet. Udgangspunktet bliver en påvisning af, hvorledes den fænomenologiske tilgang til det musikalske fænomen svigter ved tematisk og dog stiltiende at hævde musikstykket, satsen, som sin genstand. Utilstrækkeligheden påpeges inden for den fænomenologiske (...) analyses eget univers. Som sådan vil den ved artiklens afslutning yderligere omfatte formuleringen af den påpegede utilstrækkelighed. Fra dette – negative – udgangspunkt tages skridtet ind i et rum, der skal indbefatte de påviste løse ender og samtidig give plads for, at vi med positivt udgangspunkt i en praxis-orienteret filosofi kan komme til at binde de nødvendige knuder. (shrink)

Språket vårt utgjør en stor del av vår identitet. Det er et redskap for kommunikasjon med andre mennesker, men også med oss selv. Vi uttrykker oss gjennom språket, og vi tenker ved hjelp av språket. Men hva er egentlig språk? Gjennom å ta for meg to vesensforskjellige tilnærminger til dette spørsmålet ønsker jeg å vise at det synet vi har på språk, har stor filosofiske betydning. Dette er fordi et språksyn nødvendigvis vil få konsekvenser for hvordan vi tenker om beslektede (...) filosofiske spørsmål, som blant annet: -/- – Hva er forholdet mellom språk og verden? -/- – Hva er sannhet? -/- – Hvordan får vi kunnskap om verden? -/- – Hva gjør vi når vi bruker språk? -/- – Hva er vår rolle som språkbrukere? -/- – Hvordan lærer vi språk? -/- Det er to ting som er viktig å avklare om vinklingen av denne artikkelen: Det første er at når jeg her velger å skissere to ulike filosofiske syn på språk, er det for å belyse de spørsmålene jeg har satt opp ovenfor, snarere enn å angripe eller fremme konkrete filosofiske teorier. Det andre er at når jeg her skriver om forholdet mellom språk og verden, og vår rolle som språkbrukere, vil jeg ta for gitt at dette omfatter alle naturlige språksystemer. Poengene mine er derfor ment å ha overføringsverdi til tegnspråk i sin alminnelighet, og selvfølgelig også til norsk tegnspråk. Dette innebærer at det jeg sier om ord, like gjerne kan sies om tegn. Målet med artikkelen er først og fremst å vise at språket må forstås som et gjennomgripende erkjennelsesmiddel i vårt møte med verden. (shrink)

Tato studie recenzuje knihu: Charles CAMIC - Neil GROSS - Michèle LAMONT, Social Knowledge in the Making. Chicago: University of Chicago Press, 2011, a zasazuje ji do kontextu současných úvah o proměnách výzkumné praxe sociálních věd, akademické kultury, stylů myšlení a psaní. Pokouší se analyzovat v knize ohlašovaný „obrat k praxi" a ukazuje, nakolik samotné výzkumné praktiky v sociálních vědách ovlivňuje neexistence „standardních" forem, způsobů či stylů bádání. Detailně jsou představeny rovněž výchozí myšlenky takzvané „nové" sociologie idejí, jež stojí v (...) pozadí celého projektu analýzy sociálních praktik projevujících se v procesech „produkce, evaluace a aplikace" sociálního vědění. Jako klíčová se ukazuje potřeba nově promyslet samotnou koncepci „profesionalizované" sociální vědy, jež byla v dřívějším vývoji odmítnuta jako morálně i prakticky neudržitelná, neboť s demokratizací výzkumného procesu a proměnou vztahu mezi sociálními vědami a jejich publikem se stále zřetelněji projevuje, že s odklo- nem od konceptu profesionální sociální vědy se veřejná irelevance sociálního vědění spíše stále více prohlubuje. (shrink)

Denne artikel argumenterer for at når et vidnesbyrds uoprigtighed blokerer tilhørerens videnstilegnelse, kan dette svigt forklares som en form for upålidelighed. Dette motiverer et princip ifølge hvilket det er en nødvendig betingelse for viden via vidnesbyrd at vidnesbyrdet blev givet på en pålidelig basis. Et sådant krav adskiller sig fra andre pålidelighedskrav til viden via vidnesbyrd ved at indføre en snævrere opfattelse af sådan viden.

Recenzní stať antologie David ČENĚK – Tereza PORYBNÁ, Vizuální antropologie – kultura žitá a viděná. Pavel Mervart: Červený Kostelec 2010, 332 s., postihuje vybrané tendence, které formují postavení technických obrazů v soudobých sociálních vědách. Po základním představení antologie a jejím zařazení do kontextu diskuse o vizuálních sociálních vědách se tak článek věnuje zejména třem klíčovým tématům: kritice a návrhům na transformaci subjekt-objektového vztahu; nástupu tzv. participatorních metod; požadavkům na vytváření mimotextových reprezentací a ustavení sdílené antropologie. Stať vždy nejdříve ilustruje, jak (...) jsou tato témata pojednána v recenzované antologii, a následně se snaží nastínit diskusi, která se kolem těchto témat vede v sociálních vědách. Závěrem se věnuje důsledkům, které má pro zvažovaná témata nástup digitalizace a hypermedializace sociálních věd. (shrink)

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof (...) ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde. (shrink)

In his essay, “The End of Philosophy and the Task of Thinking,” Heidegger proposes the existence of uncharted avenues for intellectual exploration that transcend the confines of metaphysical philosophy. He articulates a more contemplative form of thinking, distinct from the incessant rationalization that permeates traditional discourse, transcending the dichotomy of rational and irrational thought. 2 In typical Heideggerian fashion, this paper lacks a central thesis but embarks on a journey to delve into Heidegger's relentless pursuit of novel modes of thought. (...) Along this path, it also addresses the enduring bias within the realm of philosophy towards non-Western philosophies, specifically those rooted in the Indic tradition. This inquiry encompasses three essential facets: Andrea Nightingale's examination of Plato's role in shaping the philosophical discipline, Steven Burik's exploration of the link between early and later Heidegger's assertions about the culmination of philosophy and comparative philosophical thought, and Mehta's illuminating juxtaposition of Heideggerian Being with the concept of Vedāntic Brahman. (shrink)

Michael Stocker’s “The Schizophrenia of Modern Ethical Theories” attacks versions of consequentialism and deontological ethics on the grounds that they are self-effacing. While it is often thought that Stocker’s argument gives us a reason to favour virtue ethics over those other theories, Simon Keller has argued that this is a mistake. He claims that virtue ethics is also self-effacing, and is therefore afflicted with the self-effacement- related problems that Stocker identifies in consequentialism and deontology. This paper defends virtue ethics against (...) this claim. Although there is a kind of self-effacement invol- ved in the exercise of virtue, this is quite different from the so-called schizophrenia that Stocker thinks is induced by modern ethical theory. Importantly, manifesting virtue does not require one to embrace mutually inconsistent moral commitments, as is at times encouraged by consequentialists and deontologists. This paper also considers a reading of the virtue-ethical criterion of right action that is encouraged by Bernard Williams’s distinction between a de re and a de dicto interpretation of the phrase “acting as the virtuous person would.” I argue that such a reading addresses concerns that a virtue-ethi- cal criterion of right action inevitably generates a problematic form of self-effacement. (shrink)

Det er min strid at tabellen av intensjonalitet (rasjonalitet, bevissthet, sinn, tanke, språk, personlighet etc.) som har fremtredende her beskriver mer eller mindre nøyaktig, eller i det minste fungerer som en heuristisk for, hvordan vi tenker og oppfører oss, og så omfatter det ikke bare filosofi og psykologi, men alt annet (historie, litteratur, matematikk, politikk etc.). Legg spesielt merke til at intensjonalitet og rasjonalitet som jeg (sammen med Searle, Wittgenstein og andre) ser det, inkluderer både bevisst deliberativspråklig system 2 og (...) bevisstløs automatisert prelinguistic System 1 handlinger eller reflekser. Jeg gir en kritisk undersøkelse av noen av de viktigste funnene fra to av de mest eminente studentene i moderne tid, Ludwig Wittgenstein og John Searle, om den logiske strukturen av intensjonalitet (sinn, språk, bevissthet, oppførsel), tar som utgangspunkt Wittgensteins grunnleggende oppdagelse - at alle virkelig "filosofiske" problemer er de samme - forvirringer om hvordan man bruker språk i en bestemt sammenheng, og så alle løsninger er de samme - ser på hvordan språket kan brukes i sammenheng en sammenheng slik at sannheten forhold (Vilkår for tilfredshet eller COS) er klare. Det grunnleggende problemet er at man kan si noe, men man kan ikke bety (stat klar COS for) noen vilkårlig ytring og mening er bare mulig i en svært spesifikk sammenheng. Jeg analyserer ulike skrifter av og om dem fra det moderne perspektivet til de to tankesystemene (popularisert som "tenker raskt, tenker sakte"), ved hjelp av en ny tabell med intensjonatitet og nye doble systemer nomenklatur. Jeg viser at dette er en mektig heuristisk for å beskrive atferd. Dermed er all oppførsel nært forbundet hvis man tar riktig synspunkt. Den fenomenologiske illusjonen (glemsel en automatisert system 1) er universell og strekker seg ikke bare gjennom filosofi, men gjennom hele livet. Jeg er sikker på at Chomsky, Obama, Zuckerberg og paven ville være vantro hvis fortalt at de lider av det samme problemet som Hegel, Husserl og Heidegger, (eller at de skiller seg bare i grad fra narkotika- og sexavhengige i å være motivert av stimulering av deres frontale kortices ved levering av dopamin (og over 100 andre kjemikalier) via ventral tegmentum og kjernen accumbens), men det er helt klart sant. Mens fenomenologene bare kastet bort mye folks tid, kaster de bort jorden og deres etterkommers fremtid. (shrink)

Det er min strid at tabellen av intensjonalitet (rasjonalitet, bevissthet, sinn, tanke, språk, personlighet etc.) som har fremtredende her beskriver mer eller mindre nøyaktig, eller i det minste fungerer som en heuristisk for, hvordan vi tenker og oppfører oss, og så omfatter det ikke bare filosofi og psykologi, men alt annet (historie, litteratur, matematikk, politikk etc.). Legg spesielt merke til at intensjonalitet og rasjonalitet som jeg (sammen med Searle, Wittgenstein og andre) ser det, inkluderer både bevisst deliberativspråklig system 2 og (...) bevisstløs automatisert prelinguistic System 1 handlinger eller reflekser. Jeg gir en kritisk undersøkelse av noen av de viktigste funnene fra to av de mest eminente studentene i moderne tid, Ludwig Wittgenstein og John Searle, om den logiske strukturen av intensjonalitet (sinn, språk, bevissthet, oppførsel), tar som utgangspunkt Wittgensteins grunnleggende oppdagelse - at alle virkelig "filosofiske" problemer er de samme - forvirringer om hvordan man bruker språk i en bestemt sammenheng, og så alle løsninger er de samme - ser på hvordan språket kan brukes i sammenheng en sammenheng slik at sannheten forhold (Vilkår for tilfredshet eller COS) er klare. Det grunnleggende problemet er at man kan si noe, men man kan ikke bety (stat klar COS for) noen vilkårlig ytring og mening er bare mulig i en svært spesifikk sammenheng. Jeg analyserer ulike skrifter av og om dem fra det moderne perspektivet til de to tankesystemene (popularisert som "tenker raskt, tenker sakte"), ved hjelp av en ny tabell med intensjonatitet og nye doble systemer nomenklatur. Jeg viser at dette er en mektig heuristisk for å beskrive atferd. Dermed er all oppførsel nært forbundet hvis man tar riktig synspunkt. Den fenomenologiske illusjonen (glemsel en automatisert system 1) er universell og strekker seg ikke bare gjennom filosofi, men gjennom hele livet. Jeg er sikker på at Chomsky, Obama, Zuckerberg og paven ville være vantro hvis fortalt at de lider av det samme problemet som Hegel, Husserl og Heidegger, (eller at de skiller seg bare i grad fra narkotika- og sexavhengige i å være motivert av stimulering av deres frontale kortices ved levering av dopamin (og over 100 andre kjemikalier) via ventral tegmentum og kjernen accumbens), men det er helt klart sant. Mens fenomenologene bare kastet bort mye folks tid, kaster de bort jorden og deres etterkommers fremtid. (shrink)

”Hvad er musik?” lyder et gammelt og godt spørgsmål, og svaret udformes i reglen som en redegørelse for, hvordan musik lyder. Med modernismen (Ligeti, Stockhausen, etc.). har vi imidlertid gjort den erfaring, at musikken kan forblive musik, selv når den er uden melodi, uden metrisk puls etc. Men hvis der ingen grænser er for, hvordan musik- ken kan lyde, kan vi heller ikke afgrænse – definere – musikken ved at henvise til, hvordan den lyder. Vi må, mener jeg, snarere tage (...) udgangspunkt i den særlige måde, vi sanseligt indstiller os på lyden – ”omgås” den – når vi hører den som musik. (shrink)

Při výběru z teorií, které bychom mohli aplikovat na problém, jímž se zabýváme, je pro nás účinnost jejich použití jedním z nejdůležitějších kritérií. Jinými slovy, naše hodnocení teorií se odvíjí o jejich schopnosti řešit problémy. V tomto eseji nejprve ukáži, jaké druhy problémů jsou pro sociální vědy klíčové, a s pomocí strukturalistické kritiky funkcionalismu nabídnu ilustrace těchto problémů. Budu přitom tvrdit, že Lévi-Straussovy přísliby spojené s jeho metodou nebyly nikdy naplněny a že je strukturální antropologie neuspokojivá.

Human cognitive process as a combination of the triad Knower - Knowing - Known and the language learning process as a combination of the triad Subject -Verb - Object will be understood in the light of ancient Indian wisdom as revealed in the Upanishads and will be presented. -/- A physics awareness of Advaita (No Two) concept will be used to model human mental processes such as – Knowing / Learning, Perception / Thinking / Logic, Understanding / Experiencing / Awareness (...) of meaning of a sentence. This awareness will further be used to prepare a flow-chart / block-diagram involving gross energy -transformations in human cognitive process. -/- This awareness will be corresponded to the awareness of Sri Aurobindo and Sri Ramana Maharshi on human consciousness. Implications of this model to natural language comprehension field of artificial intelligence will be presented combining with the ideas of connectionism. -/- . (shrink)